Vores film

I filmen ser vi hvordan Julie, gør et forsøg på, at anvende professionel kommunikation. Vi har valgt at have fokus på metakommunikation, professionel kærlighed (omsorg) samt ICDP, da vi mener at dette ligger grundstene for en positiv kommunikation.

I det første klip, anvender Julie (pædagogen) metakommunikation for få børnenes opmærksomhed, da børnene ikke reagere ved verbal kommunikation. Med hjælp fra de filmiske virkemidler, zoomer vi  ind på Julie, for at forstærke problematikken med, at  verbal kommunikation ikke altid kan skabe en opmærksomhed, og man som pædagog bliver nødt til at bruge sin kreativitet - tænk ud af boksen. Ligeledes benyttes metakommunikation i andet klip, hvor Julie viser omsorg, kærlighed og nærvær med sit kropssprog, da barnet har mistet sin madkasse. Derfra ses det også at barnet og pædagogen har en god relation til hinanden - ICDP følelsesmæssig dialog - , da Julie formår at trøste barnet på en meget kærlig måde. Barnets glæde vises med et stilbillede i filmen.

  I det sidste klip anvender Julie også ICDP, for at få barnet til at trække i flyverdragten. Her er det den grænsesættende dialog, som er i spil, da hun, på en positiv måde, har bestemt,  at hun skal have flyverdragten for at komme ud og lege. Hun kommer med alternativer til at komme i flyverdragten, ved at gøre det til en leg.

Filmprojektet

Vores ide opstod ved at vi godt kunne tænke os den positive måde at kommunikere på, og ved at vi gerne ville skildre kreative måder at problemløse på. Vores målgruppe er pædagogstuderende og vores hensigt er ikke at være for belærende, men at vise vores kreativitet.

Vi har valgt at tage udgangspunkt i tre episoder, som alle tager udgangspunkt i professionel kommunikation.

Vi kom frem til at vi syntes det var sjovt at bytte om på rollerne i situationerne, så barnet spiller den voksne og de voksne spiller børnene. Fordi ideen med at se et børnehavebarn give sit billede på en pædagog, syntes vi var interessant.

I filmen ser vi hvordan Julie, gør et forsøg på, at anvende professionel kommunikation. Vi har valgt at have fokus på metakommunikation, professionel kærlighed (omsorg) samt ICDP, da vi mener at dette ligger grundstene for en positiv kommunikation.

  

Her er et lille billede som forsmag for filmen:

PS.: Da vi havde filmet nogle timer og Julie begyndte at blive træt, gjorde vi noget meget upædagogisk - vi bestak hende med chokoladekiks under filmningen og senere en hel rittersport - så kunne vi klare lidt mere :).

Undskyld vores fravær!

Så alle dejlige læsere, vi har simpelthen haft så travlt med social-club aka hyttetur og samtidig været så opslugte af vores filmprojekt, at bloggen desværre kom lidt på stand by. Men nu er vi tilbage med nye indlæg og forhåbentligt glade læsere :D

Et lille stemningsbillede fra hytteturen!

En dag i felten 

I forbindelse med det feltarbejde hvor vi alle var ude i en daginstitution, observerede vi hvordan inklusionen, børnene imellem, var det store fokuspunkt for os alle. Vi snakkede meget om situationerne hvor udfordringen var at inkludere børnene i hinandens leg og undgå at nogen følte sig udenfor. Vi havde en konkret (mobbe)situation med nogle drenge der drillede en anden dreng og sagde grimme ting til ham, hvor den studerende ikke vidste hvad hun skulle gøre.

Vi oplevede også episoder hvor pædagogerne brugte ICDP som redskab til at trøste børn der var sure/kede af det. Især én situation med en dreng der ikke kunne finde sin madpakke, og som fik trøst af pædagogen, inspirerede os til vores video. Vi snakkede om det med at give kærlighed og berøring til børnene og hvor stor betydning det har og at skabe alternativer til børnene i svære situationer, der får deres fokus over på noget andet. Det har vi bl.a. prøvet at skildre i filmen.

FORUM TEATER

Vi arbejdede torsdag med forumteater med Dorthe - her er en lille beskrivelse af hvad det går ud på og hvad man kan bruge det til.

Forumteater opstod i sydamerika hvor nogle chefer for en gruppe minearbejdere, fik den ide at arbejderne skulle underholdes i deres pause af en teatertrup, der lavede forskellige opvisninger. Det fangede ikke deres interesse og skuespillerne fik den ide at de kunne lave skuespil ud fra minearbejdernes dagligdag. Minearbejderne blandede sig, fordi de syntes skuespillerne gjorde det forkert. Skuespillerne opfordrede derfor minearbejderne til at komme ned og selv vise hvordan det skulle gøres - derfor opstod forumteater, som senere blev brugt som en slags konfliktløsning, med aktørerne selv i spil og de andre som tilskuer.

Vi blev stillet opgave på klassen hvor vi i grupper skulle portrættere forskellige konfliktsituationer, som vi selv havde oplevet. Stykket skal altid ende i en konflikt, så tilskuerne har mulighed for selv at springe ind i situationen og give et bud på en løsning på konflikten. På den måde får man mange øjne på og diskussioner omkring emnerne. Man slutter af med at gennemgå de forskellige løsningsforslag, for at vurdere om hvilke løsninger der vil fungere bedst.

Man kan bruge forumteater i mange forskellige målgrupper - alt fra skolebørn i forbindelse med mobning, I personalegrupper der har svært ved at arbejde sammen, på forskellige arbejdspladser osv.

Mobning

Vi startede undervisning om mobning, med en lille øvelse, hvor vi skulle stille os i hhv en nej side og en ja side, ud fra forskellige fordomme omkring mobning:

-Mobberen har selv lavt selvværd

-Mobning rammer oftest børn, der ser anderledes ud

-Det er naturligt at børn mobber hinanden

-Offeret er også selv skyld i mobningen

-Hvis man ignorerer mobberen, holder han/hun op med at mobbe

-Mobbere har negative karaktertræk (aggressive, mangler empati)

Det viste sig efter øvelsen, at ingen af disse fordomme holder stik, hvilket overraskede os en del - da der ved alle spørgsmål stod nogle på ja siden.

Der findes en forståelse af mobning, som er blevet brugt og anerkendt og som er baseret på ca 30 års forskning af Dan Olweus. I dag er den forældet og udskældt. Os som studerende er højst sandsynligt vokset op med denne model (derfor de forkerte fordomme). Han har skrevet en artikel i 1999, hvor han beskriver at mobberen ofte har karaktertræk af at være særligt fysisk stærk og aggressiv overfor andre børn og voksne. At de har en generelt mere positiv holdning til vold. De har ingen, eller kun lidt, indlevelsesevne og medfølelse over for ofrene. - Dette er ikke rigtigt!

Mobning er ikke mangel på empati – man kan sagtens foragte en person, samtidig med at man føler empati overfor andre.

Den nye forståelse går mere ud på at hvis personen opfatter det som mobning er det mobning. Dvs. Små drillerier er også mobning hvis personen opfatter det sådan. Hvor den gamle forståelse handler om at mobning er en længerevarende form for grove drillerier. Mobning kan ligeledes ramme alle, uanset udseende osv.

Mobning opstår i en gruppe/klasse hvor der findes social eksklusionsangst - enten pga manglende tillid til den voksne/pædagogen, som fx ikke anerkender alle i gruppen. Dette kan vise sig i en skoleklasse, hvor læreren viser opgivelse overfor en elev der ikke får lavet lektier. Dermed kan der opstå et svagt punkt hos eleven, som kan give anledning til sladder, abjektion (afskyeliggørelse) og udelukkelse blandt de andre børn.

Børn/voksne udelukker hinanden fordi vi eksistentielt er afhængige af at tilhøre et fællesskab. Angsten opstår når inkluderingen i fællesskabet, og behovet for tilhør, er truet.

Så hvad gør man, som pædagog, i en større gruppe der er præget af hierarki og eksklusionsangst?

Man kunne inddele gruppen i blandede grupper (både med dem øverst og nederst i hierakiet) og lave aktiviteter med overvågning af en voksen – man skal give børnene mulighed for at føle at de er inkluderet og ikke ekskluderet og at alle har noget de er gode til (dette skal fremhæves) – medicinen mod mobning!

Børns sprogudvikling

I institutioner er det vigtigt at være opmærksom på at udvikle og stimulere børnenes sproglige kompetencer i hverdagen. Jo mere man bruger sproget med børnene og jo flere gange man gentager ord - jo bedre vil de “hænge på” børnene. Det er vigtigt at kunne lave læreprocesser som børnene ikke lægger mærke til - en indirekte læringsmåde - men at det er indlejret i alle hverdagens gøremål. Det giver den mest naturlige form for sprogudvikling. Ifølge Kjertmann, som har udviklet teorien bag, tager han udgangspunkt i børnenes alderstrin og at kompetencerne bliver udviklet alt efter hvor gamle de er. Kompetencerne inddeles i kategorier som vi vil beskrive her:

(Kilde: Dansk, kultur og kommunikation - 3. udg, 2011)

• Artikulatorisk kompetence = udtale af et ord.
• Fonologisk kompetence = Lytteskelne ordet fra andre ord – lytte til ord og skelne mellem hat/kat osv.
• Semantisk kompetence= forståelse af ordets betydning
• Leksikalsk kompetence = anvende ordet i deres talesprog.
• Syntaktisk kompetence = sammensætte sætninger.
• Leksikalsk kompetence = det at man kan kunne anvende substantiver, verber sætte sætninger sammen.
• Skriftsprog kompetence = kan først anvendes når de har et bredt ordforråd når de mestre den leksikalske kompetence. Sætte bogstav/ ord på en materiel ting. Skriv et skilt hvor der står bord, og placer det på et bord.
• Morfologisk kompetence = flertalsbøjninger eller datidsbøjninger.
• Syntaktiske kompetence = længere sætninger, brug af bindeord ( og, men)
• Pragmatisk kompetence=  hvordan man taler til forskellige personer, i forskellige grupper. Mormor og kammerat.
• Kommunikativ kompetence = måder at kommunikere på.
• 
  
• Disse ovenstående delkompetencer udvikles i en kronologisk rækkefølge, som også ses i
  tabellen.
  
  
  Børn i en alder på 3-4 år er - ifølge Kjertmann - i gang med at mestre den morfologiske
  kompetence, hvor børnene lærer at flertal- samt datidsbøjninger - én ko, flere køer. En måde
  at stimulere denne sprogudvikling, kunne være ved at tage dem med på udflugt, hvor de
  sætter ord på hvad de ser.
  
  
  Eks.: Børnehave på tur i skoven.
  Emilie stopper op og peger ned i jorden.
  Emilie: “Se to ormer!”
  Pædagogen svarer anerkendende: “ Hvad har du fundet der? To orme?
  
  
  Dette er en god måde at inkludere læringen i hverdagens aktiviteter.

Indkaldelse til trivselssamtale

Fortrækker du denne indkaldelse

Eller denne? ...

Er en samtale bare en samtale? Forinden samtalen ligger en masse forarbejde, hvor der reflekteres over samtalens hensigt, indhold, tid, sted osv. Det skal være en dialog som er givende for begge parter - så det skal planlægges og overvejes inden mødet - hvordan det bliver formidlet. Det er vigtigt at gøre sig tanker omkring rammerne for et møde med forældrene for at vise at man gerne vil møde dem på deres niveau - og at man gerne vil møde dem som de er. Rammerne skal være tilrettelagt så det skaber en afslappet stemning.

Skal mødet afholdes i personalestuen, på kontoret, eller et tredje sted? - hvad skaber den bedste ramme? Kontoret er måske ikke så hensigtsmæssigt, fordi det skaber en seriøs og formel stemning, som kan virke intimiderende for forældrene.Derimod kan man invitere forældrene,  på en kop kaffe  i personalestuen, hvilket kan medvirke til en afslappet dialog.

 I brevet har vi givet et eksempel på at man kan give forældrene     medbestemmelse i hvad tid mødet skal afholdes. Det synes vi virker mest hensigtsmæssigt - i forhold til at imødekomme forældrenes arbejdstider.

  I forhold til info om samtalen - diskuterede vi i gruppen hvad der var mest hensigtsmæssigt at informere om og hvor meget man skal uddybe hvad samtalen indeholder - det var vi lidt uenige om - men valgte at fremhæve hvilke fokuspunkter der er vigtige for samtalen.

  Deltagerantallet gav også anledning til diskussion - virker det bedst med en eller to pædagoger? Hvad er fordelen ved at man sidder flere pædagoger der kan læne sig op ad hinanden - virker det voldsomt for forældrene at der sidder to mennesker der har synspunkter om ens barn? Eller er det bedre bare med en pædagog?

Som du nok kan fornemme, så ønsker vi ikke at komme med en konklusion på det rigtige, men at give anledningen til videre refleksion. Vi er jo ikke pædagoger endnu, og har selv reflekteret samt diskuteret om, hvad der er det rigtige at gøre i planlægning af en trivselssamtale. Under mødet er det utrolig vigtigt at tænke over, hvordan vi som pædagoger er imødekommende, og hvad vores kropssprog udstråler om os.

billede eksempel: på ikke anerkendende samtale vs. anerkendende samtale

________________________________________________________________________

ikke anerkendende modtagelse 

ikke anerkende samtale

_________________________________________________________________________________

anerkendende modtagelse

anerkendende samtale