Børns sprogudvikling

I institutioner er det vigtigt at være opmærksom på at udvikle og stimulere børnenes sproglige kompetencer i hverdagen. Jo mere man bruger sproget med børnene og jo flere gange man gentager ord - jo bedre vil de “hænge på” børnene. Det er vigtigt at kunne lave læreprocesser som børnene ikke lægger mærke til - en indirekte læringsmåde - men at det er indlejret i alle hverdagens gøremål. Det giver den mest naturlige form for sprogudvikling. Ifølge Kjertmann, som har udviklet teorien bag, tager han udgangspunkt i børnenes alderstrin og at kompetencerne bliver udviklet alt efter hvor gamle de er. Kompetencerne inddeles i kategorier som vi vil beskrive her:

(Kilde: Dansk, kultur og kommunikation - 3. udg, 2011)

• Artikulatorisk kompetence = udtale af et ord.
• Fonologisk kompetence = Lytteskelne ordet fra andre ord – lytte til ord og skelne mellem hat/kat osv.
• Semantisk kompetence= forståelse af ordets betydning
• Leksikalsk kompetence = anvende ordet i deres talesprog.
• Syntaktisk kompetence = sammensætte sætninger.
• Leksikalsk kompetence = det at man kan kunne anvende substantiver, verber sætte sætninger sammen.
• Skriftsprog kompetence = kan først anvendes når de har et bredt ordforråd når de mestre den leksikalske kompetence. Sætte bogstav/ ord på en materiel ting. Skriv et skilt hvor der står bord, og placer det på et bord.
• Morfologisk kompetence = flertalsbøjninger eller datidsbøjninger.
• Syntaktiske kompetence = længere sætninger, brug af bindeord ( og, men)
• Pragmatisk kompetence=  hvordan man taler til forskellige personer, i forskellige grupper. Mormor og kammerat.
• Kommunikativ kompetence = måder at kommunikere på.
• 
  
• Disse ovenstående delkompetencer udvikles i en kronologisk rækkefølge, som også ses i
  tabellen.
  
  
  Børn i en alder på 3-4 år er - ifølge Kjertmann - i gang med at mestre den morfologiske
  kompetence, hvor børnene lærer at flertal- samt datidsbøjninger - én ko, flere køer. En måde
  at stimulere denne sprogudvikling, kunne være ved at tage dem med på udflugt, hvor de
  sætter ord på hvad de ser.
  
  
  Eks.: Børnehave på tur i skoven.
  Emilie stopper op og peger ned i jorden.
  Emilie: “Se to ormer!”
  Pædagogen svarer anerkendende: “ Hvad har du fundet der? To orme?
  
  
  Dette er en god måde at inkludere læringen i hverdagens aktiviteter.

Indkaldelse til trivselssamtale

Fortrækker du denne indkaldelse

Eller denne? ...

Er en samtale bare en samtale? Forinden samtalen ligger en masse forarbejde, hvor der reflekteres over samtalens hensigt, indhold, tid, sted osv. Det skal være en dialog som er givende for begge parter - så det skal planlægges og overvejes inden mødet - hvordan det bliver formidlet. Det er vigtigt at gøre sig tanker omkring rammerne for et møde med forældrene for at vise at man gerne vil møde dem på deres niveau - og at man gerne vil møde dem som de er. Rammerne skal være tilrettelagt så det skaber en afslappet stemning.

Skal mødet afholdes i personalestuen, på kontoret, eller et tredje sted? - hvad skaber den bedste ramme? Kontoret er måske ikke så hensigtsmæssigt, fordi det skaber en seriøs og formel stemning, som kan virke intimiderende for forældrene.Derimod kan man invitere forældrene,  på en kop kaffe  i personalestuen, hvilket kan medvirke til en afslappet dialog.

 I brevet har vi givet et eksempel på at man kan give forældrene     medbestemmelse i hvad tid mødet skal afholdes. Det synes vi virker mest hensigtsmæssigt - i forhold til at imødekomme forældrenes arbejdstider.

  I forhold til info om samtalen - diskuterede vi i gruppen hvad der var mest hensigtsmæssigt at informere om og hvor meget man skal uddybe hvad samtalen indeholder - det var vi lidt uenige om - men valgte at fremhæve hvilke fokuspunkter der er vigtige for samtalen.

  Deltagerantallet gav også anledning til diskussion - virker det bedst med en eller to pædagoger? Hvad er fordelen ved at man sidder flere pædagoger der kan læne sig op ad hinanden - virker det voldsomt for forældrene at der sidder to mennesker der har synspunkter om ens barn? Eller er det bedre bare med en pædagog?

Som du nok kan fornemme, så ønsker vi ikke at komme med en konklusion på det rigtige, men at give anledningen til videre refleksion. Vi er jo ikke pædagoger endnu, og har selv reflekteret samt diskuteret om, hvad der er det rigtige at gøre i planlægning af en trivselssamtale. Under mødet er det utrolig vigtigt at tænke over, hvordan vi som pædagoger er imødekommende, og hvad vores kropssprog udstråler om os.

billede eksempel: på ikke anerkendende samtale vs. anerkendende samtale

________________________________________________________________________

ikke anerkendende modtagelse 

ikke anerkende samtale

_________________________________________________________________________________

anerkendende modtagelse

anerkendende samtale

Mediekultur - digital dannelse og mediepanik.

Warning!!!

Er dine børn også fraværende, asociale, afhængig og ukontaktbare? Så velkommen til fremtiden!  

Indenfor de sidste ti år er den teknologiske udvikling eksploderet.Det er blevet kulturen/grundholdningen (den almene retning), indenfor de sidste par år, at vi skal inddrage medier i alt, hvad vi foretager os - og det er ligefrem bevist at teknologien har mange flere fordele end man nogle gange frygter - fx behøver det ikke at betyde at man bliver socialt afskåret ved at spille meget computer.

Så hvad skyldes denne bekymring? er det bare uvidenhed? eller mediepanik?

Fritiden har en anden kultur i forhold til medierne end i institutionerne. I fritiden bruges medier på underholdning (spil/film mm), men i skolen kræves det, at man har andre kompetencer og færdigheder end blot underholdning. Det er blevet vigtigt at inddrage teknologiske medier i dagligdagen i institutionerne, både for at lære af det, men også for at lære om det - hvilket skaber en digital dannelse.  

For at begå sig i teknologisk i dette højteknologiske samfund, bør man have en digital dannelse, hvori man tilegner sig nogle kompetencer samt basale færdigheder, såsom at kunne indsamle information, downloade osv. 

Tendensen er, at de ældre generationer opbygger en frygt for de nye medier i de nye generationer - man vil som udgangspunkt altid være skeptisk overfor det nye - det vi stadig skal lære er at håndtere frygten, så det ikke udvikler sig til MEDIEPANIK!!